2017 Scandinavian Conference

 

 

Kære HAE venner,

 

HAE Scandinavia her fornøjelsen at invitere dig/jer til vores Scandinavian Conference, som denne gang vil finde sted i Stockholm, Sverige 10. – 12. november 2017.

 

Det er anden gang vi afholder en skandinavisk konference – fyldt med ny og spændende information, masser af mulighed for at ”netværke” både fagligt og socialt med de øvrige deltagere. Igen i år samler vi såvel patienter og pårørende, samt sundhedsfagligt personale og deltagere fra medicinalindustrien. Vi samles fra hele Skandinavien i en, som altid, god og venlig atmosfære.

Igen i år er det lykkedes os at finde nogle skønne rammer for Scandinavian Conference, da vi denne gang vil være på Bergendal, et skønt hotel med en vidunderlig og naturskøn beliggenhed lige i udkanten af den svenske hovedstad.

 

Tilmelding er nu åben.
Tilmelding vil foregå efter ”først-til-mølle” princippet – og da vi, som altid, tilbyder særdeles attraktive priser for deltagelse og ligeledes tilbyder rejselegater til patienter og direkte deres pårørende (ægtefælle, samlever, forælder, værge), skal man nok ikke vente for længe med at tilmelde sig denne spændende konference.

 

Vigtig information omkring rejselegater!
Vi har rejselegater til ca. 35 personer fra hvert af de tre lande (rejse med fly fra Norge, Danmark og enkelte steder i Sverige, samt togbilletter for de deltagere fra Sverige, der ikke kører i egen bil). 

Rejselegater uddeles kun til personer, der kan opfylde nedenstående kriterier:

  • Medlem af HAE Scandinavia
  • Patient eller direkte pårørende (ægtefælle, samlever, forælder, værge)
  • Bosiddende i Danmark, Norge eller Sverige
  • Skal deltage i det samlede program fra fredag aften til søndag middag

 

Du skal ansøge om rejselegatet i din registreringsproces. HUSK, at rejselegater uddeles efter ”først-til-mølle” princippet. Såfremt du ikke skulle blive godkendt til et rejselegat, kan du enten a) beholde din reservation og selv sørge for transport til/fra konferencehotellet, eller b) annullere din tilmelding, hvor vi så tilbagebetaler dit betalte deltagergebyr.

 

Flybilletter omfattet af vores rejselegat vil blive booket og udstedt gennem HAE Scandinavia’s rejsebureau – Marine Travel. Såfremt du selv vælger at bestille en flybillet, vil denne IKKE kunne blive refunderet af HAE Scandinavia.

 

Hold øje med denne hjemmeside, der løbende vil blive opdateret omkring det konkrete program for vores 2017 Scandinavian Conference.

 

Vi glæder os til at se så mange af vores medlemmer som overhovedet muligt i Stockholm til november!

 

Mange hilsner
HAE Scandinavia