FLEX - "Udvikling og væbnede konflikter i Afrika" - genopslag

 


Tilmelding til FLEX-modul "Udvikling og væbnede konflikter i Afrika".

Vi har stadig ledige pladser på vores FLEX-modul "Udvikling og væbnede konflikter i Afrika", som er en del af den akkrediterede Master i Militære Studier (MMS) på kandidatniveau (kvalifikationsramme 7). Modulet giver dig mulighed for at erhverve relevant faglig viden, færdigheder samt kompetencer, der er en del af MMS, uden at du behøver at være optaget på den samlede uddannelse.

Undervisningen finder sted fra august 2020 til januar 2021.

FLEX-modulerne gennemføres som blended learning og på forskellige lokaliteter i Forsvaret i forbindelse med tilstedeværelsesperioderne.
For militært ansatte gælder, at når tilstedeværelse finder sted på Forsvarsakademiet, afholder deltagerne selv udgifterne til time- og dagpenge, indkvartering og transport til og fra tjenestedet. På internatophold afholder Forsvarsakademiet udgifterne til kost og logi (bestilles af Forsvarsakademiet), deltageren afholder udgifter til transport samt evt. time- og dagpenge, med fradrag af måltider.

Deltagelse i FLEX-modulerne er arbejdstidsneutral.

For ansøgere der ikke er ansat i Forsvarsministeriets koncern, skal der betales en kursusafgift på 14.000 DKK.

Du kan se tilstedeværelsesdagene på uddannelsesskitsen.

Der kan rettes/tilføjes frem til fredag den 10. august 2020, hvor deadline for tilmeldinger er. Herefter er der lukket for tilmelding.

Husk ved angivelse af e-mail, at dette skal være en internet e-mail-adresse.


Kontaktperson:

Kontorfuldmægtig Sascha Hedberg
Studiekoordinator for MMS
Forsvarsakademiet
Tlf.: 7281 7082 / 2555 2204
E-mail: sahe@fak.dk